Placeboeffekten – når sindet helbreder

Energimedicin kan antage mange former. Placeboeffekten er en af dem – for dit sind er din private apoteker. Det kan skabe den medicin, du har brug for.

af Jannie Solaas
 

Det sidste, Joe Dispenza havde drømt om, var at blive fremtidens placebolæge. Indtil ulykken ramte. I 1986 blev han som 23-årig nyuddannet kiropraktor kørt over af en firhjulstrækker med 90 km/t under et triatlon.

Trods seks brækkede ryghvirvler og risikoen for lammelser fra halsen og ned fravalgte han lægernes tilrådede operation – han ville afprøve sindets helbredende kraft.

Han konstruerede en meditativ visualisering og trænede hver dag sit sind i at opbygge rygsøjlen på ny. Ni en halv uge efter ulykken rejste han sig op og var fuldkommen rask.

Siden da har Joe dispenza udforsket sindets helbredende mekanismer, medvirket i den prisbelønnede dokumentarfilm What the bleep do we (k)now!? (Verden på hovedet) og videreudviklet sin meditation, som han i dag underviser i på kurser verden over. Senest har han skrevet bogen Placeboeffekten (Borgen 2017).

Utallige beviser

De fleste, der hører ordet ‘placebo’, tænker nok på kalktabletter. Begrebet dækker over, at en patient gives en medicin eller behandling, der videnskabeligt set ikke skulle skabe nogen effekt; men det gør den, fordi patienten regner med, at den virker. Alene forventningen får vores sind til at skabe den rette biologiske reaktion i vores krop.



Placeboeffekten er for længst videnskabeligt dokumenteret, og Dispenzas nye bog er pakket med eksempler på folk, der igennem sindets kraft er blevet syge eller raske.

Fra en mand ved navn Wright, der hele tiden blev syg eller helbredt for tumorer, afhængigt af, om han troede på den ‘mirakelmedicin’, som hans læge gav ham, men som i virkeligheden var en placebo og et desperat forsøg fra lægens side for at redde manden. Til patienten Sam Londe, der fik at vide af lægerne, at han var uhelbredeligt syg, og som derpå gik i hastigt forfald, men som efter sin død blev undersøgt og erklæret rask.

Eller manden, der troede sig udsat for en voodooforbandelse, og som først blev rask, da lægen iværksatte et større fupnummer for at overbevise patienten om, at han nu fik en modgift, der på dramatisk vis var hevet ud af heksedoktoren.

I virkeligheden bestod ‘modgiften’ kun af et brækmiddel – og et firben, som lægen behændigt smed ned i mandens opkast med påstand om, at det voodoofremkaldte væsen, der havde ædt manden indefra, nu var fordrevet fra hans krop.

I et mindre drabeligt eksempel fra 1981 blev en gruppe 70- og 80-årige mænd anbragt i omgivelser, der var tyvstjålet fra 1959. Mændene fik besked på at lade, som om de var 22 år yngre. Alt fra møbler, musik, magasiner og bøger til samtaler om ‘aktuelle’ begivenheder fokuserede på året 1959.

Efter kun fem dage var alle mændene synligt og fysisk yngre end før forsøget. Højde, drøjde og kropsholdning var ændret, gigten var lindret, leddene mere fleksible, hukommelsen forbedret, de mentale evner scorede 63 % mod før 44 %, deres syn og hørelse var bedre, og deres greb fastere.

Kontrolgruppen, der kun mindedes livet i 1959, men ikke foregav at have en yngre alder, oplevede også forbedringer, dog i mindre grad.

Efter årtiers videnskabelig dokumentation var det oplagt for Dispenza at begynde at bruge placebometoden i større skala.

Placebo – en gammel ven

Helbredelse ved tankens kraft er et gammelt fænomen, og mange bemærkelsesværdige historier er rapporteret op igennem tiden. Men det kan være svært at tro på et sådant fænomen i vores tidsalder, fordi vi er opvokset i en kultur, hvor alt skal måles, vejes og forklares for at være ‘virkeligt’.

Af præcis den grund gør Dispenza rigtig meget ud af at forklare placeboeffektens videnskabelige baggrund.

Han understreger, at han helt bevidst bruger videnskaben til at afmystificere det mystiske, fordi når hans kursister og læsere forstår, hvorfor og hvordan placeboen kan hjælpe dem, får de samtidig evnen til at forvandle deres egne kroppe fra sygdom til sundhed uden at skulle ty til andet end dem selv. Når brikkerne falder på plads i os, bliver helbredelsen håndgribelig og inden for rækkevidde.

Placeboeffekten kom for alvor på videnskabens dagsorden efter et tilfælde under Anden Verdenskrig: Den amerikanske kirurg Henry Beecher skulle en dag til at operere en såret soldat, da det gik op for Beecher, at felthospitalet var løbet tør for morfin.

Uden morfinen var der risiko for, at soldaten gled ind i en dødelig kardiovaskulær choktilstand. Lægen blev derfor noget overrasket, da en af sygeplejerskerne uden tøven tog en injektionssprøjte med saltvandsopløsning og lod, som om hun gav soldaten en morfinindsprøjtning.

Soldaten faldt øjeblikkeligt til ro. Beecher udførte operationen, skar op og syede i patienten. Trods manglende bedøvelse gjorde det ikke ret ondt på soldaten, og han gik ikke i chok. Herefter blev saltvandsindsprøjtning lægens foretrukne løsning ved mangel på morfin under krigen.

Efter krigen studerede Beecher placebofænomenet nærmere. Med adskillige forsøg i ryggen blev han stærk fortaler for, at videnskabelige studier fremover skulle benytte kontrolgrupper, som modtog en placebo, for derved at tage højde for placeboeffekten i den videnskabelige forskning.

Som bekendt blev dette med tiden standard, og ingen hæderlige videnskabsfolk ville i dag drømme om at udelade placebomålingen fra deres studier.

Helbredte sind, helbredte kroppe

Listen over folk, der er blevet helbredt eller markant lindret på Dispenzas meditationskurser, er meget lang, og i bogen belyses adskillige af sagerne.

Blandt de bevægende øjenåbnere findes historien om Laurie, der i en alder af 19 år begyndte at lide af en knoglesygdom (polyostotisk fibrøs dysplasi), som gradvist nedbryder skelettet.

Angsten for en hidsig og voldelig far skabte en effekt i Laurie, der gjorde hendes krop så skrøbelig, at faren var nødt til at skåne hende for de fysiske overgreb. Til sidst måtte hun gå med krykker og opgive drømmen om karriere, ægteskab og børn.

Laurie var midt i livet, da hun opsøgte Dispenza. Efter fire års intenst arbejde med hans metode, fulgt af gradvise forbedringer, erklærede lægen, at alle hendes knogler endelig var hele og raske – for første gang i 28 år.

Også andre patienthistorier begynder med den uhyggelige virkning, som slidende relationer kan have. Fx havde Candace på 28 år været i et meget destruktivt parforhold, og hun valgte at lade de hårde følelser angribe hende selv med det resultat, at kroppen blev mere og mere nedbrudt.

Til sidst fik hun diagnosen Hashimotos sygdom, en autoimmun lidelse, hvor immunforsvaret angriber skjoldbruskkirtlen. Symptomerne var bl.a. depression, følelsesløshed, kronisk træthed, panikanfald, migræne, unormal hjerterytme og hukommelsessvigt.

Lægen fortalte Candace, at hun måtte leve med sygdommen resten af livet. Men med placeboeffekten helbredte hun sig selv på mindre end ét år.

Budskabet til cellerne

Sygdom og helbredelse er to sider af samme sag set gennem placeboens optik. Begge begynder med vores tanker og følelser. Hvis det, vi tænker og føler, udvikler sig til en vane, bliver kombinationen af tankerne og følelserne til en attitude. Fx: “Jeg ser sort på tingene i dag.”

Tilstrækkeligt mange attituder skaber en holdning. Fx: “Det går meget tit dårligt for mig.” Og en vis portion holdninger skaber en opfattelse, der kan være livslang. Fx: “Livet er ulykkeligt og fyldt med modgang.”

Førnævnte Wright, Londe og voodoopatient hensatte igennem attituder, holdninger og opfattelser sig selv i en tilstand, der påvirkede deres sind og krop dybtgående.

På samme måde betinger også vi hele tiden vores sind og krop i kraft af vores tanker og følelser. Vi låser os fast i et bestemt mønster, som præger sig ind i vores underbevidsthed og endda helt ned i den ubevidste del af vores psyke.

Under videnskabens lup viser effekten sig tydeligt: Når vi har et bestemt mønster i sindet, aktiveres neuronerne i vores hjerne på samme måde igen og igen. Neuronerne udsender derfor de samme kemiske signalstoffer igen og igen.

Disse kemiske budskaber modtages på celle- og vævsniveau. Så åbner cellen for sit dna, og de enkelte gener i dna’et producerer proteiner i overensstemmelse med budskabet. Cellen skaber fx et hormon, som med blodet sendes ud i kroppen.

På den måde oplæres kroppen af sindet, og efter en tid bliver kroppen til sindet. Kroppen husker af sig selv og genskaber den samme effekt igen og igen.

Det kan sammenlignes med, at du bestiller den samme pizza til aftensmad hver dag. Ordren tikker ind hos pizzamanden, som troligt hælder tomatsovs, ost og oliven på pizzaen, der dernæst pakkes og sendes med bud til dig, som spiser den og optager alle næringsstofferne (eller mangel på samme) fra den. Sker det hver aften, ender du med en ‘pizzakrop’.

Dispenzas metode vender mønstret om og graver helt ned i din underbevidsthed, hvor dine nye opfattelser og holdninger plantes og giver dine celler, dna og gener helt andre ordrer.

Skeen i den anden hånd

Også for Joann på 59 år blev mødet med placeboeffekten skelsættende. Hun havde levet i overhalingsbanen i årevis som ‘superkvinde’: mor til fem, forretningsdrivende, iværksætter og hustru – indtil hun en dag faldt om og fik konstateret sklerose, der af læger anses for uhelbredelig.

Under den sidste meditationstime på et kursus hos Dispenza erkendte hun, at hun ikke behøvede at bevise noget over for sig selv eller andre, og hun forstod, at hendes sande proces altid havde handlet om helhed.

Joann slap sin identitet som skleroseramt under meditationen, og derved blev hun en anden person. Fra ikke at kunne gå selv, da hun mødte op, blev hun pludselig i stand til at rejse sig og gå rundt uden støtte.

Efter et par års fortsat arbejde med metoden opnåede Joann så store forbedringer, at de medicinske undersøgelser ikke længere viste tegn på sklerose.

En anden kursist var Michelle, der var i 60'erne. Hun havde i 2011 fået konstateret Parkinsons sygdom, men allerede i 2013 var hun med Dispenzas metode nået så langt, at hun næsten aldrig havde ufrivillige bevægelser – kun bittesmå trækninger, hvis hun var stresset eller overtræt.

Også fysiske skader har veget for placeboeffektens styrke. John brækkede i 2006 halsen og fik en alvorlig læsion i hovedet under en bilulykke. Rygmarven blev skadet, og lægen fortalte, at John ville være lam i arme og ben resten af livet. John havde desuden svært ved at reagere på noget i længere tid ad gangen og havde kun begrænset bevidsthed.

Dispenza mødte John i 2009. Efter fire dages meditation var 90 % af Johns hjerne vendt tilbage til normaltilstanden. Han genvandt gradvist sin førlighed, og i 2013 tog han på en ugelang rejse, hvor han boede alene ude i Idahos vildmark, sov i telt og dagligt roede i gummibåd seks timer ned ad en flod.

Theta-meditation

Meditation har en forunderlig kraft. Hvis vi observerer os selv under en meditation, kan vi blive bevidste om de tanker, følelser og den adfærd, som vi normalt ikke får øje på i dagligdagen. Derfor tager placebometoden udgangspunkt i en meditation.

Dispenza fortæller, at det er meget vigtigt at nå ned til de allerdybeste lag af os selv. 95 % af os er styret af det ubevidste, så det nytter ikke meget at forsøge at ændre os igennem de 5 %, vi er bevidste om.

Som han udtrykker det, skal vi helt ned i styresystemet for at ændre vores identifikationer og associationer.

Vil du afprøve hans meditation, finder du den udførligt beskrevet i bogen. Den kan også downloades som engelsk eller tysk lydfil fra hans hjemmeside (drjoedispenza.com), eller du kan selv indtale metoden på en lydfil ved at læse den op fra bogen.

Meditationen foregår i theta-tilstand (dvs. med theta-hjernebølger), hvor du er halvvejs vågen, halvvejs sovende. Det kan føles, som om kroppen sover, mens sindet er vågent.

Her får du adgang til din underbevidsthed og er derfor mest suggestivt påvirkelig over for de nye tanker og følelser, som meditationen fremkalder.

Selve meditationen foregår i tre stadier. Først fokuserer man på rummet mellem alt og i alt for at åbne sit fokus. Fx kan du fokusere på rummet mellem dine knæ eller omkring dine ører.

Så føres du ind i en tilstand, hvor du ikke er nogen eller noget mere, men svæver i nuet, og til sidst gives du nye tanker og følelser under en guidet visualisering.

En del af de hjernescanninger, der er foretaget på Dispenzas kursister under meditationerne, er medtaget i bogen, og de er overbevisende dokumentation. De har én og samme konklusion: Om end metoden ikke er helt nem, er den absolut anstrengelserne værd.

Artiklen har været trykt i Nyt Aspekt juli 2017, nytaspekt.dk.


Oplever du problemer med helbredet, og har du vanskeligt ved at genskabe placeboeffekten i dig selv, kan shamansk healing være løsningen. Kontakt mig gerne for at høre om mulighederne.