Selvkritik eller selvkærlighed – hvor scorer du flest point?

Hvornår har du sidst krammet dig selv? Eller mærket, at du elsker dig selv? Selvkærlighed er svært for mange mennesker. Det virker nemmere at kritisere sig selv, måske kun i det skjulte. Men ved du, hvor meget du skader dig selv ved at gøre det? Uendeligt meget mere end du formentlig aner. Shamanismens metoder kan standse din selvkritik og vise dig vejen til selvkærlighed.

af Jannie Solaas
 

Nyere videnskab viser os, hvor skadelig kritik er. Men én ting er at vide, at kritik skader – noget andet er at stoppe selvkritikken og favne selvkærligheden. Hvordan gør man det?

Der er flere måder at gøre dette på. Metoder med varige virkninger har alle én ting til fælles: De helbreder dig i dybden.

Shamansk healing er en af dem. Først vil vi finde årsagen til selvkritikken dybt nede i din underbevidsthed – og årsagen er ikke altid indlysende – og så fjerner vi årsagen, så den ikke længere kan skabe negative følelser i dig.

Positiv tænkning er ikke nok

I årtier har man inden for den alternative verden arbejdet med positiv tænkning, og meget godt kan siges om positiv tænkning, men således som den praktiseres af mange i dag er den ikke nok til en total helbredelse.

Grunden er, at den alene kan have svært ved at nå ned i de dybeste dele af dig og fjerne årsagen til selvkritik.

Positiv tænkning foregår som udgangspunkt på det bevidste plan, og det plan, der skaber al balladen og al kritikken, ligger under bevidsthedsplanet. Man kan måske afspille lydfiler om natten for at lade ordene synke ind i underbevidstheden, men de fjerner ikke det oprindelige tankeprogram, som skabte problemet.

I stedet sætter positive tanker et nyt program ned i underbevidstheden, og det gamle selvkritiske program vil stadig kunne dukke op, når man ikke er opmærksom på at holde fast i det positive, eller når livet er så udfordrende, at det positive værn bryder sammen.



Samtidig kan det gamle program stadig tiltrække en masse ubehagelige begivenheder, fordi det stadig er aktivt, selv hvis det slumrer.

Målet er at fjerne det gamle tankeprogram fuldstændigt. Til det må vi helt ned i underbevidstheden for at ændre det, der gør dig så nedtrykt, at du begynder at kritisere dig selv.

Lagde du mærke til denne årsagsforbindelse? Mange tror, at man først kritiserer sig selv, og så bliver man nedtrykt. Men det er lige omvendt.

Derfor er det heller ikke nok ‘kun’ at sigte på at fjerne en tendens til at kritisere sig selv, som man vil gøre i positiv tænkning, hvor man prøver at tænke omvendt af det normale.

Fx kan man erstatte tanker som ‘jeg er ikke god nok’ med ‘jeg elsker mig selv’. Hvis det føles som en løgn at sige de positive ord til dig selv, er det et sikkert tegn på, at der findes et andet tankeprogram, som modarbejder selvkærligheden.
 

Årsagen til selvkritik

Den varige løsning ligger i, hvorfor du overhovedet kritiserer sig selv, og årsagen vil være at finde i en eller flere negative følelser, som styrer dig i det daglige, måske uden at du overhovedet når at blive bevidst om det.

Måske holder selvkritikken dig så beskæftiget, at du ikke får stillet dig selv spørgsmålet om hvorfor. Eller måske spørger du dig selv, hvorfor du kritiserer dig selv, men det virkelige svar er ikke altid det, du tror.

Måske tænker du: “Jeg kritiserer mig selv, fordi jeg fik en dårlig karakter til eksamen ... blev latterliggjort af min chef ... tabte en tallerken, som smadrede ... blev droppet af min elskede kæreste ...” Listen over grunde er lige så uendelig som den menneskelige fantasi.

Men selvkritik – og mangel på selvkærlighed – begynder et helt andet sted.

Den er en form for nedarvet lidelse og rammer rigtig mange mennesker. Og denne lidelse forværres hele tiden, fordi vores kultur sigter efter at gøre os til stræbere på alle mulige måder, og ikke kun i arbejdet og skolen, men i hele privatlivet.

En del føler, at begår de bare én lille fejl på ét område, så er de ikke bare berettigede til selvkritik; de føler selvkritikken som en pligt.

En pligt?

Ja, en pligt. Eller som minimum bliver det til en vane. Og mange håber, at selvkritikken vil redde dem i længden og gøre dem til endnu bedre mennesker.
 

Selvkritik er ikke konstruktiv – og fører ikke til lærdom

Der er ikke noget i vejen for at lære af sine fejl. Faktisk er det en glimrende reaktion på fejl; at lære af dem. Men lærdom behøver ikke at indebære en selvkritik.

Lærdom og selvkritik har faktisk intet med hinanden at gøre, selvom mange er opdraget til at tro, at de har, fordi det var sådan, vi blev undervist i det ene og andet som børn:

Vi blev kritiseret, måske også skældt ud, og så fik vi at vide, hvad der var ‘det rigtige at gøre’. Den måde at opdrage os selv på har vi taget til os.

Med kritik og selvkritik mener jeg ikke en kontruktiv kritik, som udvikler os. Jeg mener den lammende form for kritik, der bare gør ondt og ikke hjælper nogen.

Når nogen begår en fejl, vil de ofte ikke nøjes med at tænke: “Hovsa, det gør jeg bare på en anden måde næste gang.”

Mange forfølges af destruktive tanker som: “Hvor er jeg dum. Jeg kan ikke finde ud af noget. Jeg er en fiasko. Alle andre er bedre end mig.” Dette er ren selvkritik, for intet i disse tanker er lærerigt.

Så lad os se helt neutralt på de to begreber:

Lærdom udvikler os, mens selvkritik holder os nede. Selvkritik er også en form for selvmisbrug; du kan slide dig selv op uden nogensinde at blive tilfreds. Og dét er opskriften på et langt liv med indre lidelse.
 

At lære – uden selvkritik – er din virkelige natur

Der er kun én måde at løse problemet med selvkritik på; at gribe fat om årsagens rod og hive den op af mulden.

Det, der kan forekomme at være en umulig lidelse at slippe af med, kan vise sig at sidde løsere i mulden end ventet. Men selv hvis roden stikker dybt, kan den trækkes op.

Hvorfor kan den det?

Fordi den ikke tilhører din virkelige natur. Roden blev plantet i dig engang, og det er ikke så vigtigt hvornår eller hvordan. Det vigtige er, at du har et valg:

Du kan trække roden op og endelig få øje på dig selv, som formentlig er uendelig meget mere værd, end du har indset, eller du kan lade roden sidde og være din egen evige dommer.

Hører du til den store gruppe af selvkritiske mennesker, fortjener du mere i livet, end du er klar over. Det kan være svært at få øje på, fordi selvkritiske mennesker er så optaget af at bebrejde sig selv, at de ikke ser alt det gode indeni.

Eller også føles det gode ikke som ‘godt nok’, og derfor får det ikke særlig stor opmærksomhed.

Se dig selv i spejlet, min ven. Hvis du så et elsket barn derinde i spejlet, ville du så ønske, at nogen skulle sige alle de ting til barnet, som du har sagt til dig selv? Og hvor mon det barn ville blive ført hen af de ord?

Mærk svaret i dit hjerte.
 

Vejen ud af selvkritik

Der er ikke langt fra selvkritik til vejen ud af det. Det kræver blot det første skridt, og hvert eneste skridt tæller.

Måske har du allerede taget en masse skridt. I så fald kan du klappe dig selv på skulderen, for det kræver mod og styrke. Har du ikke taget et eneste skridt endnu, så klap alligevel dig selv på skulderen, for ved at læse artiklen her har du taget et skridt hen imod en større selvkærlighed.

Din underbevidsthed og din sjæl rummer så mange nøgler til at låse op for så mange udfordringer i dit liv. De to planer har stor betydning for dit forhold til dig selv, til andre og hele verden. Derfor må de begge to inddrages i healingen af dig.

Ønsker du at arbejde på både det underbevidste plan og sjæleplanet for at slippe selvkritikken og favne selvkærligheden, er du velkommen til at kontakte mig. Har du mod på det, kan vi søge efter nøglen til din selvkærlighed sammen.

Vil du gerne vide mere om de skadelige virkninger af kritik, eller føler du dig træt, drænet eller stresset – måske på grund af selvkritik – kan du læse mere om emnerne i disse artikler (klik på titlen):

‘Hvorfor kritik sætter dybere spor end ros’

‘Er du træt og drænet?’

‘Slip din stress’